Rødvinsmarineret nakkefilet med god sovs Her er opskriften på en rødvinsmarineret nakkefilet, der gerne må ligge i rødvinsmarinade i et døgn tid. Derefter brunes stegen og steges færdig i ovnen. Skyen laves til en god sovs. Ingredienser 1 kilo nakkefilet 1 flaske rødvin 7,5 deciliter 4 fed hvidløg rosmarin timian 2 spiseskefulde koncentreret fond olivenolie til bruning Til sovs 4 deciliter sky fra nakkefileten Lidt Maizena udrørt i kold vand salt og friskkværnet peber Sådan gør du Rids nakkefileten på oversiden i skrå tern, hvor du lige skærer en lille halv centimeter ned i kødet. Lav gerne skrå ruder med en centimeters mellemrum. Salt den godt, og lad den lige trække 5-10 minutter inden den lægges i vinen. Hæld en flaske rødvin i en skål, snit hvidløgsfed i skiver og kom ved sammen med rosmarin og/eller timian. Læg kødet i og vend det lige rundt et par gange. Stil på køl i 24 timer, hvor gerne må vende kødet nogle gange undervejs. Det får du kun et bedre resultat af. Varm en pande op ved en god varme og kom lidt olie på. Brun nu stegen grundigt på alle sider. Læg den i et ildfast fad og hæld marinaden ved. Steg nu den rødvinsmarinerede nakkefilet i cirka en time og 30 minutter ved 185 grader varmluft. Kernetemperaturen skal som sagt være 80 grader, så mål den med et stegetermometer. Når nakkefileten er færdigstegt tages den ud af ovnen, og lægges til hvile på et skærebræt, mens du laver sovsen. Sigt marinaden over i en kasserolle og kog den op. Jævn med lidt Maizena, der er udrørt i en smule koldt vand. Tilsæt lidt fond og smag sovsen til med salt, peber og eventuelt lidt sukker. Du kan justere farven med lidt sovsekulør, og du kan også komme lidt fløde i. Det synes jeg dog ikke er nødvendigt.